Af Anette Olsen

Grin dig sund og glad

En god gang latter virker forløsende og energigivende og er den bedste medicin, hvis man er stresset, har hovedpine eller nede i kulkælderen.

Latterterapeut Hanne Gottlieb fra Latterinstituttet underviser i latteryoga: en simuleret form for latter, der stimuleres gennem åndedræts- og afspændingsøvelser.

I Værløse Latterklub mødes man en gang hver fjortende dag for at dyrke latteryoga, d.v.s. grine sammen. Hanne Gottlieb er latterinspirator, og hun har sammensat et lille program med forskellige latterøvelser. En af øvelserne går ud på at lade som om, man skåler med sidemanden og drikker en ”latterdrink”, mens man ler. En anden er ”løvebrølslatter”, hvor deltagerne strækker tungen så langt frem de kan og griner højt.

Det kan føles fuldstændigt fjollet første gang, man griner på kommando, men man skal ikke lade sig skræmme væk. Selvom grinet ikke er ægte i første omgang, har simuleret latter alligevel en positiv virkning på kroppen.

Når vi griner, og når vi føler os tryg og godt tilpas sammen med dem, vi griner med, producerer kroppen endorfiner, der virker smertestillende og giver en følelse af afslapning velvære. Kroppen husker tilmed de positive følgevirkninger af at grine og næste gang, man bliver mindet om den situation, man grinede i, kan man komme til at le igen.

”Kroppen er ligeglad med, om vi griner simuleret eller ægte, den får det samme ud af det rent hjerte- og lungemæssigt, det er godt for vores blodtryk og vores kondition, ligesom sang er”, forklarer Hanne Gottlieb.

Hanne Gottlieb er NLP Master Practitioner, og hun har arbejdet med kommunikation, samtaleterapi, drømmeterapi, hypnose, selvudvikling, forhandling og undervisning. Nu lever hun fuld tid af at lave latterkurser og events for virksomheder, institutioner og private.

Hanne Gottlieb blev selv interesseret i latteryoga på et tidspunkt i sit liv, hvor følelsen af utilstrækkelighed kombineret med en vinterdepression var ved at få overtaget, indtil hun kom i kontakt med latterens positive virkninger.

”Jeg begyndte at lave latterøvelser for mig selv, når min mand var kommet af sted på arbejde”, griner Hanne Gottlieb, ”så stod jeg der I soveværelset foran spejlet og sagde ha, ha til mit eget spejlbillede, og det var altså for langt ude. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke skulle gøre det alene, jeg følte mig totalt ensom”, griner hun.

Første gang Hanne Gottlieb lo med en stor gruppe mennesker, hun ikke kendte, oplevede hun det som skræmmende. Larmen var overvældende, men da lyden fra hendes egen latter forsvandt i mængden, kom følelsen af at være en lille del af en fælles energi og stemning.

At mærke nærvær og glæde i nuet
Siden de første oplevelser med latter har Hanne Gottlieb samlet en masse viden om latterens helbredsgavnlige virkning. Hun underviser i latteryoga efter inderen Dr. Madan Katarias principper. Det er en form for meditation, hvor man ler uden årsag. Mens man ler, er der ikke plads til negative tanker, og giver plads til glæde.

”Jeg har lagt mærke til, at folk begynder at ønske noget bedre for sig selv og at dele tingene op i det, der giver glæde og det, der ikke gør. Når man griner, kommer man i kontakt med sine følelser og kan nemmere sige nej til noget af det, man ikke har lyst til. De der ”jeg-burde-også”-tanker, får mindre betydning, siger Hanne Gottlieb, der på egen krop har oplevet, hvordan latteren har givet større livskvalitet og glæde.

”Jeg bliver ikke så nemt stresset, de små ting går mig ikke så meget på, som de ellers ville gøre, jeg er meget mere tilstede i nuet og har bedre kontakt med folk. Førhen har jeg brugt rigtig meget tid på at tænke på fremtiden og at bearbejde fortiden. Det har også sin plads, men det må ikke fylde så meget, at man glemmer at mærke, at man faktisk har det godt”.

Latter som løsningsterapi
Man kan ikke le og være fastholdt i et problem samtidigt. Man ler ikke problemerne væk men hæver sig op over dem, og kommer ud i et løsningsrum, hvor man kan få ideer til, hvad man kan gøre ved det.

”Nogle gange sidder vi fast i nogle ting, vi ikke behøver sidde fast i, men vi gør det fordi vi begrænser os selv, og måske tænker, ’jeg har ikke fortjent bedre’. Jeg kan ikke le og lyve for mig selv, og via latteren kan jeg komme ind til en sandhed, hvor jeg begynder at kunne se klart, hvad der sker. Og det er et rigtigt godt udgangspunkt at kunne handle ud fra”, smiler Hanne Gottlieb og spørger lidt bekymret, om det lyder frelst.

”Jeg synes faktisk, det lyder lidt frelst, men jeg FØLER mig også frelst”, skraldgriner hun så.

Licence to laugh
En latter varer kun få minutter eller mindre. De fleste mennesker griner kun nogle få øjeblikke og kun få gange i løbet af en dag. Faktisk griner voksne i gennemsnit kun 15 gange dagligt, hvor børn griner mere end 400 gange.

Men hvordan holder man så latteren og de gode virkninger ved lige?

Hanne Gottlieb har kun ét svar:

”Bliv ved med at grine! Et lille tihi eller lille haha kan gøre det, det er ikke nødvendigt med den helt store skraldlatter, hver gang. Men det er ikke som en operation, hvor man bliver lattermild for altid. Latter fungerer som en muskel, man skal holde i gang”, understreger Hanne Gottlieb.

”Hvis man er nogle stykker, der har haft oplevelsen af at grine sammen, så har man også ”licence to laugh”, uden at det behøver være vildt humoristisk.

Latteren er vores ven, den smører det hele og er et signal om, at vi godt vil over til en lettere stemning. Latter kommer af spænding, det kan være en glad spænding eller en frygtsom spænding. Når man hører en vittighed f.eks. er man spændt, man griner, når den tager en drejning, man ikke havde forventet. Men hvis man har hørt vittigheden før, griner man ikke nær så meget.”

Folk griner ikke af det samme, det er ofte forbundet med social baggrund og opdragelse, hvad man giner af. Det er også grunden til, at vittighederne er taget ud af latteryogaen.

Spørger man Hanne Gottlieb, hvad der får hende til spontant at le, så handler det om en form for humor, hvor hun kan genkende sig selv.

”Sidst jeg sad og grinede helt for mig selv i rigtig lang tid, det var da jeg så ”Smack the Poney”, hvor der var en sketch med en dame, der prøver at parkere korrekt indenfor de hvide linjer på et hel tom P-plads”, klukker Hanne Gottlieb.

”Jeg griner, når jeg kan genkende mig selv. Jeg ler mest når jeg får en indsigt, eller, når jeg kan grine af, at vi jo bare er mennesker alle sammen.”

FAKTABOKSE

Hvad sker der, når vi griner?
Hjernen producerer nogle kemiske stoffer, når vi griner, bl.a. endorfin,

Endorfin er et beroligende og smertestillende hormon, der stimulerer humøret.

Latter udløser også de naturlige signalstoffer dopamin og serotin, der virker afslappende og giver lykkefølelse.

Latterens sundhedsgavnlige virkninger

• Latter styrker immunforsvaret. Ved latter øges antallet af hvide blodlegemer, der er med til at bekæmpe sygdomsbakterier.
• Latter øger niveauet af endorfiner som er kroppens naturlige smertestillere.
• Latter er den bedste medicin mod stress.
• Latterudbrud øger lungekapaciteten og oxygenniveauet i blodet.
• Latter er en form for indre motion, der kan øge blodtilførslen til muskler og organer.
• Latter virker afspændende på krop og sind og kan øge indlæringsevnen.
• Latter er godt mod angst, depression og søvnløshed.

Se mere på www.latterinsituttet.dk

Litteratur: Norman Cousin “Jeg lo mig rask”

Hanne holder lattercoaching kursus for anden gang med den amerikanske latterterapeut Annette Goodheart til februar 2006. Goodhearts bog ”Le for livet” er lige blevet oversat til dansk med forord af Hanne Gottlieb.

Cd’en – ”Latter hele livet” og ”Slip latteren fri” kan bestilles på www.latterinstituttet.dk

testing